Novell Open Office

Hvad indeholder OpenOffice.org ?

OpenOffice.org er en komplet fri kontorpakke. Pakken OpenOffice.org indeholder følgende komponenter:


Writer (tekstbehandling)

writer.png

Writer et et funktionsrigt værktøj til tekstbehandling, f.eks. brevskrivning, bøger, rapporter, nyhedsbreve, brochurer og andre tekstdokumenter. Du kan indsætte grafik og objekter fra andre OOo-komponenter i Writer. Writer kan eksportere filer til HTML, XHTML, XML, Adobe’s Portable Document Format (PDF) og adskillige andre formater, f.eks. Microsoft Word filer. Du kan også få adgang direkte til dit e-postprogram.

Calc (regneark)

writer.png

Calc har alle de avancerede analyse-, diagram-, og beslutningsværktøjer som forventes af et moderne regnearksprogram. Calc indeholder mere end 300 funktioner bl.a. til finansielle, statistiske og matematiske beregninger. Specielle funktioner som Scenarier tilbyder ”Hvad hvis...”-analyser. Calc genererer 2D- og 3D- diagrammer, som kan indsættes i andre OOo-dokumenter. Du kan også åbne dokumenter som er oprettet med Microsoft Excel og gemme dem i Excel-format igen. Calc kan eksportere regneark til Adobe’s Portable Document Format (PDF).

Impress (præsentationsgrafik)

writer.png

Impress tilbyder alle de almindelige multimedia-præsentationsværktøjer, såsom specielle effekter, animationer og tegneværktøjer. Impress integrerer de avancerede grafiske funktioner fra OOo Draw og OOo Math. Præsentationerne kan yderligere krydres med FontWorks' specielle teksteffekter samt lydeffekter og videoklip. Impress er kompatibel med Microsofts PowerPoint-filformat, og kan derudover gemme dit arbejde i flere forskellige grafiske filformater, herunder Macromedia Flash (SWF).

Base (database)

writer.png

Base tilbyder alle de værktøjer du skal bruge i dit daglige databasearbejde, pakket ind i en let forståelig brugergrænseflade. Med Base kan du oprette formularer, rapporter, forespørgsler, tabeller, oversigter og relationer, så håndtering af en forbundet database sker på samme måde som i mange andre databaseprogrammer. Base tilbyder flere funktioner såsom muligheden for at analysere og redigere relationer fra en diagramoversigt. Base bruger HSQLDB som standard-relationsdatabasemotor. Du kan også benytte dBASE, Microsoft Access, MySQL, Oracle eller en hvilken som helst ODBC- eller JDBC- kompatibel database. Base understøtter også en del af ANSI-92 SQL Base.

 

Fordele ved OpenOffice.org
Her er nogle af fordelene ved at benytte OpenOffice.org sammenlignet med andre kontorpakker:

  • Ingen licensomkostninger. OOo er gratis at bruge for alle. Mange af de funktioner, som i andre kontorpakker kan tilkøbes, er indbygget i OOo. F.eks. er eksport til PDF-format indbygget som funktion i OOo. Der er ingen skjulte fremtidige omkostninger forbundet med brugen af OOo.
  • Open source. Du kan distribuere, kopiere og ændre programmet så meget du har lyst til, ifølge OOo's Open Source licenser.
  • Flere platforme. OOo 2.0 kan afvikles i adskillige hardwarearkitekurer og på flere operativsystemer, f.eks. Microsoft Windows, Linux og Sun Solaris.
  • Veludviklet sprogunderstøttelse. OOo's brugergrænseflade er tilgængelig på flere end 40 sprog, og OOo-projektet tilbyder stavekontrol, orddeling og synonymordbøger på flere end 70 sprog og dialekter. OOo tilbyder endvidere understøttelse for både Complex Text Layout (CTL) og højre mod venstre (RTL) sprogunderstøttelse (f. eks. hebræisk).
  • Konsistent brugergrænseflade. Alle komponenter har et ensartet udseende, hvilket gør programmet let at beherske.
  • •Integration. Komponenterne i OpenOffice.org er godt integreret med hinanden.
  • Alle komponenter deler en fælles stavekontrol og andre værktøjer, som benyttes konsistent på tværs af OpenOffice.orgs komponenter. For eksempel er tegneværktøjerne fra Draw tilgængelige fra Writer og Calc, men med ekstra funktionalitet i Impress and Draw.
  • Du behøver ikke vide hvilke programdele der blev brugt til at oprette en specifik fil (for eksempel kan du åbne en Drawfil fra Writer).
  • Valgfrihed. Hvis du skifter indstillinger i OOo, vil indstillingerne normalt have effekt i alle komponenter. Du kan dog ændre indstillinger for de enkelte komponenter og endda for det enkelte dokument.
  • Filkompatibilitet. OOo indeholder mulighed for PDF- og Flasheksport, såvel som support for at læse og skrive til filer i en lang række almindelige formater, herunder Microsoft Office-, HTML-, XML-, WordPerfect- og Lotus 123-formater.
  • Ingen forhandlerafhængighed. OOo 2.0 benytter et XML(eXtensible Markup Language)-filformat, som er udviklet som en industristandard af OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards). Disse filer kan let åbnes og læses af ethvert tekstbehandlingsprogram. Udviklingsværktøjerne er åbne og offentligt tilgængelige.
  • Du har indflydelse. Udvidelser, programrettelser og udgivelsesdatoer er drevet af et fællesskab. Du kan blive en del af fællesskabet og bidrage til udviklingen, hvorved du har indflydelse på produktets udvikling.


Du kan læse mere om OpenOffice.org, vores mission, historie, licensregler og andre organisatoriske informationer her: http://www.openoffice.org/about.html.

 


Joomla CMS design Webzoo